
Hvem er Julie Spindler?
Lær mig lidt at kende herunder...
Mit navn er Julie Spindler, og jeg driver til dagligt Spindler Hesteterapi & -træning.
Jeg er født og opvokset på Egum Rideklub, udenfor Fredericia, og jeg har derfor haft med heste at gøre hele mit liv - både som sport, hobby og fristed.
Fra 2015 - 2020 havde jeg en heste-pause pga. studier og arbejde, men jeg kunne mærke at jeg ville komme til at fortryde det, hvis jeg ikke fik afprøvet min drøm om at arbejde med min passion - hestene. I starten af 2021 søgte jeg derfor et års orlov fra mit daværende studie, og jeg har ikke set mig tilbage siden ;)
Siden da har jeg arbejdet som groom i salgsstald og som underviser på elevskoler, sideløbende med at jeg har uddannet mig og bygget Spindler Hesteterapi & -træning op.
Jeg har, som de fleste andre hesteterapeuter, én hest i mit liv, som er grunden til at jeg startede på min nørde-rejse indenfor hestekroppen. Min 'derfor'-hest er Zoe og hun er derfor, for altid, med mig på arbejde som en del af mit logo.
Zoe har kissing-spine to steder, som er blevet afskrevet som værende af betydning flere gange, selvom hun havde voldsom stress- og konfliktadfærd under ridning. Hun blev diagnosticeret og behandlet på Bargteheide i starten af 2025, og derefter har næste del af vores rejse kunne begynde - aflæring af knap 4 års smerte- og konfliktadfærd og opbygning af en sund krop og et afslappet sind!
Adfærd er aldrig bare adfærd, men kommunikation! Vi skylder vores heste at lytte til dem, og tage action når noget ændrer sig. Jeg brænder for at se den hele ekvipage, og komme rundt om alle nuancerne i vores hestehold og sport – herunder vigtigheden af bæredygtig træning og en sund krop.
Jeg glæder mig rigtig meget til at møde jer alle – vi ses på staldgangen, eller på banen!
-Julie Spindler